Month: April 2017

Når man til daglig ind imellem funderer over, hvordan éns arbejdsliv har været, og hvad det har betydet for én selv, så er man tilbøjelig til at fokusere på de ting, som man husker bedst, og som man gerne vil huskes for. Vi er jo alle på en eller anden måde lidt selvoptagne og vil gerne have et godt eftermæle.   Men da jeg deltog i workshoppen om ”Det Udlevede Arbejdsliv”, blev det lige pludselig vildt spændende, fordi de andre deltagere virkede som en inspirerende kemisk katalysator med meget hurtig reaktionstid, og pludselig stod en hel række hændelser fra éns eget arbejdsliv lysende klart i bevidstheden. At jeg i visse arbejdssituationer har opført mig som ”en arrig foxterrier” ja, det fik jeg øjnene op for under workshoppen.

Jeg deltog i et fortidsværksted med sociologer og kultursociologer, nogle gamle bekendte og nogle nye. Trods vores fælles uddannelses baggrund havde vi meget forskellige erfaringer fra arbejdslivet. Men én ting trådte tydeligt frem: Vi havde alle oplevet en stor frihed og glæde ved vores arbejde. Og det samme prægede vores pensionistliv. Vi vil have meningsfulde oplevelser, dyrke familien og nyde langsomheden uden bindinger. Som ‘ny’ pensionist var det livsbekræftende at få sat arbejdslivet i perspektiv og at få indput til en ny, givende livsfase. Arbejdslivet er slut, men det er livet ikke!