Arbejdets mening Posts

Jeg fik en indbydelse til at deltage i en workshop om udarbejdelse af bogen: Arbejdet forstået baglæns.

Det var relativ kort tid efter jeg var blevet fyret efter stress i Handelsbanken. Billedet stod klart i mit hoved, og en udvej af dyndet efter fyringen, var at arbejde med det.

Derfor kom bogen som en lille gave.

Fortidsværkstedet var en øjenåbner; jeg fandt ligestillede, men også mennesker som havde haft andre udfordringer, og mennesker med positive minder.

Jeg var med i fortidsværkstedet med 3F’ere. Det er snart to år siden. Jeg husker stadigvæk, at det var spændende. Selv om jeg kendte flere af deltagerne havde jeg aldrig hørt deres historier. Nu hvor har jeg læst kapitlet om 3F i bogen. Så er det som om det var i går. Jeg kan se deltagerne og se hvor de sad. Jeg har også læst om politifolkene og sosuerne. Det er spændende at læse om de andre faggruppers fortidsværksteder. Siden 1994 har jeg været aktiv i to seniorklubber. Jeg har fortalt om fortidsværkstederne i begge klubber. Folk syntes det lød spændende. Nu vil jeg tage bogen med.  Den ene klub er for seniorer fra FDB/COOP DK. Vi holder møder hele året. Det foregår hos FDB. Vi er cirka 25 medlemmer. Virksomheden giver frokost. Det er dejligt at have kontakt med sin gamle arbejdsplads og møde gamle kolleger. Den anden seniorklub jeg er medlem af er 3F Vestegnen. Der er mange forskellige aktiviteter: En spillemand der spiller og fortæller. Foredrag og udflugter.

Fortidsværkstedet er et spændende projekt, hvor man sammen med fagfæller får lejlighed til at tænke tilbage på sit arbejdsliv. Man bliver ”tvunget” til at finde de positive og de negative sider frem i forbindelse med de arbejdspladser og funktioner, man har haft gennem livet. Det går op for en, at noget af det, man tidligere har opfattet som negativt, og som man har reageret på, faktisk har ført til noget positivt, måske sådan, at man har skiftet job og fået et bedre arbejdsliv. Det er også rart, at sidde sammen med fagfæller og lytte til, at mange af dem har haft mange af de samme gode og dårlige oplevelser på deres forskellige arbejdspladser. Man får derfor oplevelsen af, at man ikke er alene om mange af de situationer, man har oplevet på sine arbejdspladser. Debatten af situationen efter, at man har forladt arbejdsmarkedet satte en masse tanker i gang. Skal man bare slappe af og passe børnebørn, eller skal man fortsætte i det små med at holde sig fagligt i gang? Det er en meget væsentlig debat. Fortidsværkstedet har gav mig meget, og jeg kan kun på det kraftigste anbefale, at man støtter projektet. Det kan få stor betydning for vores viden om indretningen af det fremtidige arbejdsmarked.

Fremtidsværkstedet sammen med pensionister??!! Hvad var nu det? Jeg blev inviteret ind til et projekt, hvor jeg sammen med andre pensionerede fagfæller, skulle sætte ord på, hvordan arbejdslivet havde formet og udviklet sig for os alle. Tankerne rullede nu baglæns og vi beskrev hver især vores arbejdsliv, hvor alt det gode og spændende, men også det der havde været svært, dukkede op og blev fortalt. Alle de historier jeg her blev vidende til viste med alt tydelighed, at arbejdslivet i langt større grad bør forstås baglæns, ved at trække erfaringerne ud og gøre brug af dem til indretning af fremtidens arbejdsforhold. Jeg håber inderligt, at projektet kan blive fonded og ser frem til at vi en dag – måske for første gang – kan læse en bog hvor arbejdslivet er forstået baglæns.

Når man til daglig ind imellem funderer over, hvordan éns arbejdsliv har været, og hvad det har betydet for én selv, så er man tilbøjelig til at fokusere på de ting, som man husker bedst, og som man gerne vil huskes for. Vi er jo alle på en eller anden måde lidt selvoptagne og vil gerne have et godt eftermæle.   Men da jeg deltog i workshoppen om ”Det Udlevede Arbejdsliv”, blev det lige pludselig vildt spændende, fordi de andre deltagere virkede som en inspirerende kemisk katalysator med meget hurtig reaktionstid, og pludselig stod en hel række hændelser fra éns eget arbejdsliv lysende klart i bevidstheden. At jeg i visse arbejdssituationer har opført mig som ”en arrig foxterrier” ja, det fik jeg øjnene op for under workshoppen.

Jeg deltog i et fortidsværksted med sociologer og kultursociologer, nogle gamle bekendte og nogle nye. Trods vores fælles uddannelses baggrund havde vi meget forskellige erfaringer fra arbejdslivet. Men én ting trådte tydeligt frem: Vi havde alle oplevet en stor frihed og glæde ved vores arbejde. Og det samme prægede vores pensionistliv. Vi vil have meningsfulde oplevelser, dyrke familien og nyde langsomheden uden bindinger. Som ‘ny’ pensionist var det livsbekræftende at få sat arbejdslivet i perspektiv og at få indput til en ny, givende livsfase. Arbejdslivet er slut, men det er livet ikke!